top of page

FP&A til Dynamics 365 Business Central: budget, forecast og rapportering med dine data

15. sep.
3 min læsning

Toolpack One til Dynamics 365 Business Central

Dynamics 365 Business Central er et af de mest udbredte ERP-systemer i danske virksomheder. Det håndterer bogføring, fakturering, indkøb og lager. Men når bestyrelsen beder om et opdateret forecast, en likviditetsprognose eller en afdelingsopdelt budgetopfølgning, er ERP-systemet sjældent der, hvor arbejdet reelt foregår. Denne guide gennemgår, hvad FP&A dækker, hvor Business Central stopper, og hvordan Toolpack One lægger et planlægnings- og rapporteringslag oven på jeres eksisterende opsætning.


Udfordringen med budget i Business Central


Business Central har budgetfunktioner, men de er bygget som en sammenligningsramme til regnskabet, ikke som en budgetproces med flere deltagere. I praksis betyder det, at mange virksomheder eksporterer til Excel, når budgettet skal fordeles på afdelinger, når forecastet skal opdateres midt i året, eller når likviditeten skal fremskrives. Det fungerer, indtil filen skal deles med otte budgetansvarlige, og nogen ændrer en formel.


De tre typiske smertepunkter er de samme hos de fleste: budgetprocessen kræver manuel konsolidering af regneark, forecastet bliver et projekt i stedet for en rutine, og rapporten til ledelse og bestyrelse bygges forfra hver måned.


Hvad FP&A med Toolpack One tilføjer til processerne


Driftsbudget med forslag fra jeres egne data


Toolpack One genererer budgetforslag ud fra historiske tal i Business Central, så I ikke starter i et tomt ark. Budgettet kan fordeles på afdelinger, projekter og dimensioner, og de budgetansvarlige arbejder direkte i deres eget område uden at se hele virksomhedens tal. Indlæringskurven er kort, fordi de kun ser det, de har ansvar for.


Løbende Forecast i stedet for et årligt statisk budget


Forecastet opdateres løbende med de seneste bogførte tal fra Business Central. Budget, forecast og realiseret kan sammenlignes i én visning med afvigelsesforklaring ned til postniveau. Dermed går tiden med at forklare afvigelser i stedet for at finde dem.


Likviditetsoverblik og scenarier




Driftsbudgettet oversættes til likviditetsvirkning, så I kan se, hvad betalingsbetingelser, investeringer og vækst betyder for kassebeholdningen. Scenarier kan simuleres på de samme forudsætninger, og det gør dialogen med bank og bestyrelse konkret.


Rapportering til ledelse og bestyrelse


Rapportpakken bygges én gang og genereres derefter på de samme validerede tal hver måned. Resultatopgørelse, budgetsammenligning, afvigelsesforklaring, likviditet og grafik kan deles via web og mobil, så modtagerne har materialet inden mødet.


Indbygget AI-assistent på validerede tal



KPI Buddy er den indbyggede AI-assistent i Toolpack One. Den arbejder ikke på public AI miljø, men på jeres egne budget- og rapporteringsdata, så flere i ledelsen kan spørge til tallene i almindeligt dansk uden at skulle bede økonomifunktionen om et udtræk eller være usikker på hvor data befinder sig.


Business Central forbliver kilden til sandheden


Et FP&A-lag erstatter ikke ERP-systemet. Bogføringen bliver liggende i Business Central, og data synkroniseres automatisk til Toolpack One. Det betyder, at der kun er ét sted, hvor tallene opstår, og ét sted, hvor de planlægges og rapporteres. Implementeringen kræver ikke et længerevarende projekt, fordi integrationen er standard og oppe at køre på timer i stedet for dage.


Er det relevant for jer?


Fire spørgsmål giver som regel svaret. Kan I lave et opdateret forecast uden at starte forfra? Ejer afdelingslederne deres egne budgettal, eller bliver de informeret bagefter? Hvor lang tid går der, fra måneden lukker, til ledelsen ser konsekvensen? Og kan I vise en likviditetsprognose, der bygger på faktiske tal frem for et skøn?


Hvis svarene halter, er problemet sjældent kompetencerne i økonomifunktionen. Det er, at planlægningen foregår et andet sted end tallene.


Læs mere om integrationen på toolpack.one/dynamics-365-business-central eller book et uforpligtende inspirationsmøde.

bottom of page