
AI til Bestyrelsen:
Governance og
bedre beslutninger
Bestyrelsen har to opgaver i forhold til AI. Den ene er at føre tilsyn med hvordan virksomheden bruger AI ansvarligt, herunder datasikkerhed, compliance og investering i kompetence. Den anden er at bruge AI til at udføre bestyrelsesarbejdet bedre selv, fra læsning af bestyrelsesmatriale til forberedelse af skarpe spørgsmål til ledelsen.

AI er et bestyrelsesanliggende
AI er ikke længere et IT-emne. Det er et strategi-, risiko- og compliance-emne, og dermed et bestyrelsesemne. Bestyrelsen skal kunne svare på fire spørgsmål:

AI Politik
Har vi en AI-politik, og hvem har ansvaret for at håndhæve den?

Governance
Hvordan håndteres fortrolighed og persondata i AI-værktøjer som medarbejderne bruger?
Kompetencer
Investerer vi nok i AI-kompetence, eller sakker vi bagud i forhold til konkurrenter?
Hvis bestyrelsen ikke kan besvare de tre spørgsmål, har den et hul i sit tilsyn. Ikke fordi AI er farligere end andre teknologier, men fordi det bevæger sig så hurtigt at de normale årshjul ikke følger med.
Hvad kan jeg bruge AI til som Bestyrelsesmedlem?
5 praktiske use cases i hverdagen
Her er afprøvede områder hvor AI konkret sparer tid i bestyrelsesarbejdet.

Review af governance-dokumenter
Forretningsorden, AI-politik, ESG-rapport, whistleblower-procedure. AI kan hjælpe med at identificere huller, uklare formuleringer eller manglende elementer i forhold til best practice. Lad jurist eller compliance-ansvarlig validere det endelige, men brug AI som første læsning.
Læsning og sammenfatning af bestyrelsesmateriale
Bestyrelsesmatrialer er ofte omfattende i indhold. AI kan på 5 minutter give dig en executive summary på 2 sider, med de tre vigtigste beslutninger, de største finansielle afvigelser, og de tre spørgsmål du bør forberede. Du læser stadig det vigtigste selv, men du kommer fokuseret til mødet.

Due diligence og M&A-forberedelse
Ved overtagelser, investeringer eller strategiske partnerskaber genererer der hurtigt 500+ siders dokumenter. Claude kan læse og opsummere, identificere de største finansielle og juridiske risici, og markere hvor rådgiverne bør fokusere. Det erstatter ikke rådgivere. Det gør dig til en bedre opdragsgiver.

Microsoft Copilot og Claude: Værktøjer bestyrelsen selv kan bruge
De to AI-assistenter der er mest relevante for bestyrelsesmedlemmer er Microsoft 365 Copilot og Claude. Begge kan bruges til at gøre bestyrelsesarbejdet bedre.
Microsoft 365 Copilot Hvis du som bestyrelsesmedlem har Microsoft 365 (ofte stillet til rådighed af virksomheden eller via bestyrelsesportalen), kan Copilot hjælpe med kalenderhåndtering, mail opsummeringer, forberedelse og gennemgang mødereferater.
Claude (Anthropic) Særligt stærk til at læse lange dokumenter. Upload et bestyrelsesmateriale på 150 sider og bed om en executive summary, de tre vigtigste beslutninger der skal træffes, og spørgsmål du bør forberede. Det er den form for opgave Claude er bedst til i dag.
Vigtig forudsætning: Bestyrelsesmateriale er ofte stærkt fortroligt. Brug kun enterprise-versioner med databehandleraftale, aldrig gratis forbrugerversioner på private konti. Det er en governance-regel, ikke en anbefaling.
Governance først: Det bestyrelsen skal vide
Som bestyrelse har I fem governance-emner at forholde jer til.
1. AI-politik og ejerskab i ledelsen Kræv at ledelsen har en nedskrevet AI-politik med klare regler for hvad der må uploades hvor. En god politik definerer godkendte værktøjer, forbudte datatyper, ansvar for håndhævelse, og konsekvenser ved brud.
2. Databehandleraftaler og leverandørsikkerhed Ledelsen skal kunne dokumentere at de AI-værktøjer der bruges, har underskrevne databehandleraftaler og ikke træner på virksomhedens data. Spørg konkret: Hvilke værktøjer bruger vi? Har vi aftaler? Hvor ligger data?
3. Skyggebrug og kontrol Medarbejderne bruger AI uanset politik, hvis I ikke giver godkendte værktøjer. Skyggebrug er den største reelle risiko. Spørg: Har vi målt om medarbejderne bruger AI? Har vi stillet godkendte alternativer til rådighed?
4. Kompetenceudvikling som investering AI uden træning giver ringe afkast. Bestyrelsen bør interessere sig for investeringsniveauet i AI-kompetence, ikke kun licensomkostningerne. Toolpack er medlem af AI Kompetencepagten, med målet om 1 million opkvalificerede danskere inden 2028.
5. Rapportering til bestyrelsen AI bør være fast punkt eller underpunkt på bestyrelsesdagsordenen mindst to gange om året. Hvad er nyt, hvilke initiativer kører, hvor er vi i forhold til branchen, hvilke risici er nye?
Uddybende blogindlæg: 10 spørgsmål bestyrelsen bør stille ledelsen om AI

Sådan bliver bestyrelsen AI-klar
Vi anbefaler tre konkrete tiltag i løbet af de næste 6-12 måneder.
1. AI-briefing af bestyrelsen (halvdags-seance) En fokuseret briefing hvor bestyrelsen får overblik over AI-landskabet, jeres konkrete eksponering, governance-krav og konkrete use cases. Vi har leveret denne form for briefing til en række danske bestyrelser siden 2023.
2. AI-politik som rammesætning Gennemgang og validering af ledelsens AI-politik. Vi leverer skabelon og anbefalinger, tilpasset danske SMV'er og de regulatoriske krav.
3. AI som fast punkt på årshjulet To gange årligt: status fra ledelsen, risiko- og mulighedsvurdering, nye initiativer. Vi hjælper med at opstille et rapporteringsformat der fungerer.
Ofte stillede spørgsmål:
Er AI et emne bestyrelsen skal tage stilling til? Ja. AI påvirker strategi, omkostninger, risiko og compliance. Alle fire er bestyrelsens ansvar. Det kræver ikke at bestyrelsen bliver teknisk ekspert, men at den stiller de rigtige spørgsmål og sikrer ledelsen har styr på området.
Må vi bruge Claude eller ChatGPT på bestyrelsesmateriale? Kun med enterprise-version, underskrevet databehandleraftale og på en konto der er knyttet til virksomheden. Aldrig på private konti eller gratis forbrugerversioner. Bestyrelsesmateriale er ofte virksomhedens mest fortrolige data.
Hvor starter en bestyrelse der er helt på bar bund? Med en fælles briefing på 3-4 timer. Her får hele bestyrelsen samme grundforståelse, jeres specifikke eksponering gennemgås, og I får en konkret plan for næste 6-12 måneder. Det er det vi hjælper med.
Hvem er ansvarlig for AI i virksomheden? Ledelsen er driftsansvarlig, oftest med CIO eller CDO i den udførende rolle. CFO har ofte medansvar for risiko og investeringer. Bestyrelsen har tilsynsansvaret. Ansvaret skal ikke ligge ét sted, men de forskellige roller skal være klare.
Klar til at sætte retning for AI i din bestyrelse?
Vi tilbyder at afholde en strategisk AI-samtale på et af jeres bestyrelsesmøder hvor vi sammen går jeres AI-modenhed igennem, identificerer de tre største muligheder, og lægger en realistisk plan for næste 6-12 måneder. Naturligvis helt fortroligt.






